Styrk læseundervisningen efter PISA..

Et stigende antal elever afslutter grundskolen med begrænsede læsefærdigheder. En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at andelen af elever, der kun får 02 eller derunder i læseprøven, er steget fra 17,2 procent til 29,5 procent fra 2019 til 2025.

I den netop offentliggjorte PISA-undersøgelse er det blevet konstateret, at sandwichgenerationen kæmper: cirka 29 procent af eleverne præsterer lavt i læsning i dag, hvilket er dobbelt så mange som for ti år siden. Det er også værd at bemærke, at den gennemsnitlige score i læsning har faldet markant siden 2018.

Det samme ses i matematik, og derfor taler Børne- og Undervisningsministeriet om en ’læringskrise’ blandt danske elever. Faldet i de faglige resultater sammenfalder med en stigning i antallet af børn og unge, der har behov for ekstra hjælp og støtte i undervisningen.

På denne baggrund anbefaler VIBUS, en vidensenhed for børn med særlige behov, at skoler udvikler en undervisning, der rummer flere elever og har tydelig struktur og forudsigelighed, så flere kan deltage og trives fagligt.

At hver tredje udskolingselev nu vurderes at være for langt fra de nødvendige læsekrav, indikerer, at det er afgørende at øge den faglige kvalitet i læseundervisningen i hele skoletiden. Det handler ikke kun om at lære at læse ordene, men også om at forstå indholdet i teksterne på tværs af fag.

En vigtig pointe er, at eleverne skal have strategier til at forstå tekster. Mange elever udvikler ikke sådanne strategier af sig selv, og derfor er det vigtigt, at de får mulighed for at arbejde direkte med dem i undervisningen.

Et eksempel på en virkningsfuld strategi er undervisning i at sammenfatte indholdet af tekster og trække centrale pointer ud. Visuel understøttelse, som grafiske modeller, kan også hjælpe elever med læsevanskeligheder forstå tekstens opbygning bedre.

Læsning kræver både afkodning af ord og evnen til at forstå teksten. Mange elever kommer til at mangle de nødvendige færdigheder, når længden og sværhedsgraden af fagteksterne øges. At udvikle læsefærdighederne bliver en kompleks opgave, da eleverne har behov for mere støtte, jo sværere teksterne bliver.

Det er også vigtigt at huske, at motivation og læseg glæde er nært forbundet med læsefærdigheder. Jo bedre eleverne bliver til at læse, jo mere lyst får de til at læse, og jo mere de læser, jo bedre bliver deres færdigheder.

I arbejdet med at fremme læsefærdigheder bør der være undervisningsindsatser på tre niveauer: Almene indsatser, målrettede indsatser og særlige indsatser, der tilpasses den enkelte elevs behov, skal kombineres for at skabe en sammenhængende læringsoplevelse.

Og hvad med AI? Generativ AI har gjort sit indtog i undervisningen, men det kommer med nogle udfordringer. Elever med lave læsefærdigheder kan have svært ved at udnytte tech’ens potentiale, medmindre de har de nødvendige kompetencer. Det er lærerens opgave at guide og introducere brugen af AI meningsfuldt, så lærerne udnytter evidensbaseret viden og praksiserfaringer.

Vejen frem kræver både fokus på læsefærdigheder, motivation og brugen af teknologi, så skoleeleverne kan få de bedste forudsætninger for at følge med i undervisningen.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 80 gange