ADHD og autisme: Ny forklaring..

På få år er ADHD og autisme gået fra at være relativt ukendte tilstande til at blive centrum for en ophedet offentlig debat om psykiatrien. Antallet af diagnoser er kun gået én vej: I Danmark er andelen af befolkningen med en ADHD-diagnose steget fra 0,1 procent i 2000 til 3 procent i 2022. Gruppen af mennesker med autisme er i samme periode også vokset hastigt. I dag har 1,3 procent af danskerne autisme.

Men hvad er egentlig årsagen til den store stigning i diagnoser? Det spørgsmål stillede Magnus Elias Tarp sig selv i foråret 2025. Han er ph.d.-studerende ved Nationalt Center for Registerforskning på Aarhus Universitet i Danmark.

Sammen med et team begyndte han at studere data om over 700.000 børn og unge, både med og uden ADHD eller autisme. Især én ting sprang i øjnene: Sammenlignet med tidligere generationer, er forskellen mellem børn med og uden diagnoser blevet mindre.

“Jeg håber, at undersøgelsen kan bidrage til en nuanceret debat, hvor der er så meget fokus på, hvor mange diagnoser der bliver stillet,” siger han til Illustreret Videnskab.

En bredere gruppe af børn får en diagnose

Kort fortalt fandt Magnus Elias Tarp og hans kollegaer frem til, at forskellen mellem børn med og uden en diagnose er blevet mindre.

Bag konklusionen ligger en omfattende analyse af mange forskellige karakteristika, der er forbundet med ADHD og autisme, såsom for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og psykiske lidelser hos forældrene.

FAKTA: Sådan gjorde forskerne

Gennem danske registerdata har forskerne fulgt børn og unge over tid og sammenlignet dem, der fik en ADHD- eller autisme-diagnose, med jævnaldrende uden diagnose.

På den måde kunne forskerne undersøge, hvilke fællestræk der hænger sammen med senere at få en diagnose, og om mønstrene har ændret sig fra 2012 til 2022.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i personer født i Danmark fra 1994 og frem.

Analysen viser, at sammenhængen mellem diagnoserne og de kendte karakteristika er blevet svagere fra 2012 til 2022. Det betyder ikke, at for eksempel lav fødselsvægt er blevet mindre risikabelt. Undersøgelsen viser blot, at diagnoserne i dag gives til en bredere gruppe børn end før.

“Mange undersøgelser fokuserer udelukkende på, at der er sket en stigning. Vi syntes, det var spændende at spørge, om det så også er de samme typer børn, der får de her diagnoser i dag som tidligere,” fortæller Magnus Elias Tarp.

ADHD forstyrrer hjernens netværk

Vores evne til at koncentrere os er helt afhængig af et afgørende skift mellem to netværk i hjernen. Hos personer med ADHD kan hjernen ikke foretage skiftet fuldt ud.

Hjernen bruger cirka 80 procent af sin energi på det såkaldte tomgangsnetværk, som skaber en strøm af løse, ufokuserede tanker. Når man hverken oplever noget uventet eller skal løse en opgave, dominerer dette netværk totalt.

Når en person uden ADHD skal løse en opgave eller oplever et uventet sanseindtryk, lukker tomgangsnetværket ned. I stedet aktiveres opmærksomhedsnetværket, hvilket resulterer i, at de løse tanker forsvinder, og personen kan koncentrere sig. Hos en person med ADHD lukker en opgave eller et sanseindtryk dog kun delvist tomgangsnetværket, så koncentrationen er kun halvhjertet.

Udviklingen kan skyldes flere ting

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvad der er årsagen til den opsigtsvækkende udvikling. Hvorfor får en bredere gruppe af børn diagnoser? Magnus Elias Tarp understreger, at undersøgelsen ikke er designet til at komme med svaret.

Jeg er meget bevidst om den debat. Men vores undersøgelse kan ikke bruges som argument for, at der sker en overdiagnosticering

Magnus Elias Tarp

Undersøgelsen viser alene en ændring i, hvem der får diagnoserne – ikke hvorfor der er kommet flere diagnoser. Med andre ord kan forskerne altså ikke sige noget om, hvorvidt der i dag bliver stillet for mange diagnoser, eller hvorvidt der skal mindre til for at få en diagnose.

ADHD er en kilde til evigt koncentrationsbesvær for de ramte. Nu har et forskerhold opdaget en særlig ting i hjernen, der måske kan forklare symptomerne. To eksperter deler her deres bedste råd til, hvordan du håndterer diagnosen – og de er overraskende simple:

Der er en kæmpe offentlig debat om emnet, hvor fløjene er trukket hårdt op. Nogle mener, at vi overdiagnosticerer børn og unge, mens andre peger på, at psykiatrien er hårdt presset og mangler ressourcer. “Jeg håber, at vores undersøgelse først og fremmest bidrager med viden og nye data.”

Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry.

 Bilnyheder set på autonews.com – Gengivet her på ONN.dk   |   🔎 Artiklen er læst 188 gange