Ny modgift mod slangebid..

Hvert år dør mellem 80.000 og 140.000 mennesker verden over som følge af slangebid. Mange af ofrene er landmænd, arbejdere og børn i landdistrikter i Indien, hvor omkring 58.000 mennesker dør hvert år. Ofte sker biddene, mens de arbejder i markerne eller går hjem efter mørkets frembrud.

Selvom den grundlæggende behandling af slangebid stort set ikke har ændret sig i mere end et århundrede, er der nu håb. Den traditionelle modgift har været lavet ved hjælp af heste, der får indsprøjtet små doser slangegift for at danne antistoffer. Men denne metode har mange ulemper, herunder at kvaliteten kan variere, og den kan udløse alvorlige allergiske reaktioner.

Moderne bioteknologi som løsning?

Modgiften beskytter ikke altid effektivt. I Indien fremstilles modgift hovedsageligt fra gift fra fire slangearter, men disse fungerer ikke altid mod gift fra andre arter eller populationer. Forskere har derfor undersøgt, om moderne bioteknologi kan tilbyde en bedre løsning.

Resultaterne fra deres nye studie i mus tyder på, at det måske er muligt. De har udviklet såkaldte nanobodies, som er miniatureudgaver af antistoffer. Denne metode kan muliggøre hurtigere behandling, da nanobodies hurtigt kan bevæge sig gennem vævet og nå frem til giften.

Små antistoffer, store ambitioner

Nanobodies kan endda produceres i mikroorganismer i stedet for ved hjælp af heste, hvilket gør fremstillingen mere effektiv. Forskere har allerede udviklet nanobodies, som kan neutralisere gift fra afrikanske kobraer. Så kan de også bruges mod indiske kobraer?

I laboratoriet blev fem nanobodies testet mod gift fra forskellige kobraer og kongekobraer. De kunne binde sig til giftstofferne, hvilket er opmuntrende, da det viser, at nanobodies kan fungere mod forskellige slangegifter.

Fra laboratoriet til mus

Testene viste, at når musene fik både giften og behandlingen samtidig, overlevede de. Ubehandlede mus døde inden for 30 minutter. Endda når behandlingen blev givet 20 minutter efter giften, blev musene reddet fra de alvorlige følger som lammelser og vejrtrækningssvigt.

Stadig lang vej igen

Selvom resultaterne er lovende, skal denne metode stadig testes på mennesker. Der er behov for mere forskning for at finde den rigtige dosis og sikre, at behandlingen er sikker. Vores forsøg viste, at nanobodies ikke virker mod alle slanger, så der vil også være behov for udvikling af yderligere nanobodies til andre arter.

For de mennesker, der lever med risikoen for slangebid, kunne denne ny teknologi gøre en enorm forskel og potentielt redde titusinder af liv hvert år. Forskningen er et vigtigt skridt mod en mere fleksibel og effektiv behandling af slangebid.

Videnskab.dk – Gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 1328 gange