Beastens Hjerte..

Der er noget virkelig spændende ved Heart of the Beast: en mand og hans hund, der er alene i naturen.

Hollywood har lavet mange film om smarte hunde siden Lassie. Det er blevet til både sjove eventyr og vilde sci-fi historier. Nu laver de også en med en militær vinkel.

Filmen starter med, at en ung kvinde (Anna Lambe) finder hunden Odin, en schæfer, der står alene på en vej i Alaska. Så hopper filmen en uge tilbage i tiden!

Brad Pitt spiller James, en tidligere soldat, og han tager ud i naturen med sin gamle hund Odin. Odin har også været i krig, men ikke lige så cool som en nordisk gud; han har et ar og mangler et ben!

Filmen viser mange flashbacks til krigen, hvor Odin nogle gange får mareridt. James prøver at berolige ham: “Vi er ikke derovre mere.”

Først er alt hyggeligt. James fisker, ser på fugle og har en masse friluftsudstyr. En gammel guldgraver (J.K. Simmons) dukker op kort for at fortælle lidt baggrund, men så får James pludselig det sjovt. Han styrter sit fly ned i en sø!

Det er sjovt nok, at både mand og hund overlever. Men så dyker James ned for at hente sit flys nedersør. Øhhhh, han slæber store og tunge tasker op fra bunden uden noget dykkerudstyr. Mærkeligt, men taskerne er heldigvis vandtætte og fyldt med alt muligt grej!

Fra nu af bliver James mere en superhelt end et menneske, der kan klare alt. Han finder ud af, at han kun skal gå 93 kilometer for at nå til en vej. Så skal de af sted!

På vejen møder de en stor bjørn, en flok ulve og et sumpområde. Selvom det kan være ret spændende, er der også klodsethed og sjove øjeblikke.

Da James falder, får han armen klemmet mellem to sten. Det er slemt, og han må selv operere sig med hjælp fra Odins førstehjælpsgrej!

Filmen viser, hvordan de kæmper igennem, men det bliver også lidt for overdrevet. Ulvene ser mega store og skræmmende ud, mens James skriver sit testamente, mens blodet fosser!

Alligevel har filmen en speciel stemning. Naturen ser flot ud, og nordlyset tilføjer noget magisk til slutningen.

Brad Pitt spiller godt, men det er især hunden Uber, der gør tingene rørende og sjove. Hvem kan modstå et nærbillede af søde hundeøjne?

Filmen slutter med en hyldest til alle hunde, der har hjulpet i militæret. David Ayer, som kender soldaterlivet godt, viser os en vild overlevelseshistorie, men den er ret forudsigelig og mærkelig.

Sådan en film skal give virkelige krigshunde lidt mere plads til at skinne!

Ekkofilm.dk – Film gengivet her på ONN.dk   |  🔎 Artiklen er læst 64 gange